broholmerdrømmen

Startede for vores vedkommende, allerede i 1960erne. Vi var nyforelskede og gik på De Mezavej i Århus, og så på den anden side af gaden, en kæmpegul hund. Sagde nærmest i munden på hinanden, at det var sådan en hund, jeg engang vil have. Erling havde læst en bog, han havde fået af sin bedstemor, der hed gamle gule, og siden havde han tænkt på en stor gul hund. Jeg havde set en gammel Carit Etlarbog, forsidebilledet var ham med hans store danske hund på sin ene side, og broholmeren på den anden.
Vi havde først en blanding af schæfer og labrador, så et par shæfere.
tiden gik, og i 1978, fik vi en hvalp fra Muffe, som var parret med sæd fra Manne.
Vi var lige flyttet tilbage til Jylland, med vore tre børn, og fik Smølf, som ungerne straks døbte hende. Siden har vi kun haft broholmere, og det har været en kæmpeoplevelse. Det er en dejlig familiehund, som elsker alle børn, om de er dyr eller mennesker. Nysgerrig, klog, social, legesyg hvis det er det, vi gider, eller helt afslappet under bordet, hvis vi bare sidder. Nogengange må vi lige kigge efter, selv om vi har tre, om de overhovedet er der, så er det fordi de ligger i en klump under bordet. Vi har en broholmerveninde, der selv har to, så vi hjælpes ad, hvis en af os skal væk i et par dage, så har vi fem, og alligevel kan vi ikke mærke forskel.